13-14-årige

Du har mulighed for at få MitID, fra du er fyldt 13 år. Du får ikke besked om, at du skal have MitID, som alle NemID-brugere ellers gør, da MitID for denne aldersgruppe blot er et tilbud. I forbindelse med, at du fylder 15 år, får du brev fra det offentlige om, at du skal have en digital postkasse og NemID. Foreløbig vil dette brev fortsat pege på, at du skal have NemID, og senere vil du få besked i din net- eller mobilbank om, at du skal have MitID. I løbet af 2022 ændres brevet. Herefter kommer der til at stå, at du i forbindelse med, at du fylder 15 år, skal have MitID – ikke NemID.   

Kan du ikke vente med at få MitID, til du bliver 15, men har et ekstraordinært behov for at få MitID nu, kan du få det i borgerservice. Husk, at man i de fleste kommuner skal bestille tid, før man kan møde op.  

Få mere at vide om, hvordan unge får NemID på borger.dk (åbner ny side) 

13-17-årige