Genaktiver MitID app

Har du glemt din PIN-kode, eller er din MitID app blevet spærret, skal du genaktivere appen og lave en ny PIN-kode.

Vælg, hvordan du vil genaktivere MitID app:

Kan du stadig logge på med MitID?

Hvis du har MitID flere steder, fx har appen på en anden telefon, eller har en kodeviser, kan du logge på MitID.dk og genaktivere appen på din profilside. Husk, at du først kan ændre i dine profiloplysninger 1 time efter du er logget ind og har anmodet om at ændre dine oplysninger.  

Få hjælp til at genaktivere appen med NemID
MitID support vil guide dig i, hvordan du logger på med NemID og genaktiverer MitID app med en midlertidig PIN-kode, så du selv kan lave en ny PIN-kode. 

Kan du ikke logge på med NemID?
Hvis du ikke kan logge på med NemID, kan MitID support sende dig en midlertidig PIN-kode på sms. Men først skal du identificere dig selv i telefonen ved at svare på en række spørgsmål baseret på dine oplysninger i CPR-registret. Hvis du ikke kan svare på nok spørgsmål, kan MitID support ikke sende dig en midlertidig PIN-kode, og du skal i stedet for møde op i Borgerservice for at få hjælp til at lave en ny PIN-kode. 

Hvis du har ændret dit mobilnummer 
Vær opmærksom på, at hvis dit mobilnummer er registreret eller ændret på MitID.dk inden for de seneste 5 dage, kan MitID support ikke sende dig en midlertidighed PIN-kode, og du skal i stedet for møde op i Borgerservice, for at få hjælp til at lave en ny PIN-kode.

Ring til MitID support på +45 33 98 00 10

Du skal ringe, ikke skrive til os
Bemærk, at du kun kan få den midlertidige PIN-kode, som du skal bruge til at lave en ny PIN-kode, ved at ringe til support. Du kan altså ikke skrive til support og bede om at få tilsendt en midlertidige PIN-kode. Grunden er, at du skal identificere dig overfor support ved at svare på nogle spørgsmål, inden support kan sende den midlertidige PIN-kode til dig. 

Når du møder op i Borgerservice, skal du identificere dig med gyldig legitimation for at få udleveret en midlertidig PIN-kode til MitID app. Husk at bestille tid i Borgerservice, inden du møder op.  

Find din nærmeste borgerservice og bestil tid 

Medbring gyldig legitimation  

Hvis du ikke kan logge på med NemID eller MitID, kan du genaktivere MitID app med dit pas, som et alternativ til at gå i Borgerservice. 

Trin 1 - Fjern din bruger fra appen

Før du kan genaktivere appen med dit pas, skal du fjerne din bruger fra appen: 

  1. Åbn MitID app
  2. Tryk tandhjulet i øverste venstre hjørne for at åbne menuen 
  3. Vælg Fjern bruger under menupunktet "Din enhed"
  4. Tryk på Fjern bruger nederst på siden
  5. Tryk Fortsæt
  6. Appen er nu klar til at blive genaktiveret

Trin 2 - Genaktiver MitID appen med dit pas

Du genaktiverer MitID appen med dit pas, på samme måde som du aktiverer en ny MitID app med dit pas. 

Krav til din telefon, hvis du vil genaktivere MitID app med dit pas

Din telefon skal kunne scanne en chip. 

Tjek, at din telefon er opdateret:

  • iPhone: styresystemet skal være opdateret til mindst iOS 12
  • Android: styresystemet skal være mindst version 7

Gå ind i telefonens indstillinger for at se versionen.  

Tip: Lån en andens telefon De fleste telefoner kan scanne et pas, men har du ikke en telefon der kan det, kan du låne en andens telefon, fx en pårørendes telefon eller en arbejdstelefon fra Borgerservice. Ingen personlige oplysninger bliver gemt eller lagret på den telefon, du har lånt.

Har du allerede fået en midlertidig PIN-kode fra supporten?

Hvis du har fået din midlertidige PIN-kode fra MitID support, skal du indtaste den i MitID app:

  1. Åbn MitID app
  2. Tryk tandhjulet i øverste venstre hjørne for at åbne menuen 
  3. Tryk på Glemt PIN-kode
  4. Indtast din midlertidige PIN-kode, som du har modtaget på sms
  5. Indtast din nye PIN-kode
  6. Slå biometri til eller spring over

MitID app er nu klar til brug med din nye PIN-kode