Om supportbilletter

Når du skal have hjælp fra MitID support, skal du kunne bekræfte din identitet, så vi ved, at det er den rigtige person, vi hjælper.

Det nemmeste for dig er at logge ind på MitID.dk og oprette en supportbillet. En supportbillet er en sekscifret kode, som gælder i 3 timer, og som er knyttet til dit bruger-ID. Når du ringer til MitID supporten eller besøger borgerservice, kan du identificere dig ved hjælp af din supportbillet.

Hvis du ikke kan logge på MitID.dk og oprette en supportbillet, vil du blive bedt om at bekræfte din identitet på andre måder. Det kan være kontrolspørgsmål ved support over telefonen eller billedlegitimation på borgerservice.

Du kan kontakte MitID support på telefon +45 33 98 00 10.