Om MitID

Alle med NemID skal i løbet af 2021 og 2022 have MitID: Danmarks nye digitale ID. Du kan bruge MitID til det, som du plejer at bruge NemID til.

Digitale løsninger bliver erstatttet af nye over tid. Det gør de, fordi de skal være sikre og kunne følge med udviklingen. MitID lever op til de nyeste standarder for sikkerhed, så vi også i fremtiden kan færdes trygt på nettet.

MitID er dit digitale ID, som du bruger til selvbetjening på nettet. Du bruger det samme login, uanset om du vil bruge din netbank, se dine oplysninger på borger.dk eller hente din årsopgørelse på Skat.dk.

MitID er primært en app

Hvis du er vant til at bruge NemID nøgleapp, vil du ikke opleve den store forskel. Efter du har oprettet MitID, kan du vælge den nye MitID app og bruge den på næsten samme måde. Til gengæld udgår nøglekortet, da det er for nemt for at andre at få og kopiere. Hvis ikke du har mulighed for at bruge MitID app, er der alternativer. Se alternativer her.

Pas på dit personlige MitID

Selvom MitID lever op til de nyeste standarder for sikkerhed, skal du stadig passe på dit personlige MitID. Del fx aldrig koder eller dit bruger-ID med andre.

Læs mere om sikkerhed i MitID her.

MitID er udviklet af Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark – interesseorganisationer for bankerne.